Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Escape Room Roskilde

Virksomhedsoplysninger

Escape Room Roskilde ApS
Margrethehåbsvej 114
4000 Roskilde
CVR: 27119220

Når du afgiver en bestilling på www.escaperoomroskilde.dk indgår du en aftale med ovenstående selskab og accepterer samtidig disse handelsbetingelser, så læs dem venligst grundigt, inden du bestiller oplevelser eller spil hos os.

Aftalen indgås på dansk.

Bestilling af spil

For at foretage et køb skal du igennem 5 trin:

1) Find den eller de varer du ønsker, læg dem i indkøbskurven og gå herefter til kassen.
2) Indtast dine personlige oplysninger
3) Vælg forsendelses/betalingsmåde
4) Godkend vores forretningsbetingelser
5) Tjek, at alle oplysninger er korrekte og godkend købet

Bestilling af Escape room oplevelser

Udbuddet af spil og oplevelser på siden skal opfattes som mulige tilbud, men en aftale er først endelig, når du har betalt, og vi har accepteret dit tilbud ved at fremsende en ordrebekræftelse til dig.

Du reserverer det ønskede escape room ved at udvælge det konkrete rum og klikke på “Book nu”.  Du vil herefter blive bedt om at klikke på antal deltagere, og hvilken dato du ønsker. Du skal nu indtaste dine oplysninger og herefter vil du blive bedt om at vælge betalingsmetode. Når du har indtastet alle de krævede oplysninger, skal du godkende din ordre og samtidig tilkendegive, at du accepterer vores handelsbetingelser. Når du køber fysiske spil til levering kan du se leveringspris og forventet leveringstid på varen og i kurven og vil ligeledes blive bedt om at indtaste leveringsadresse.

Du skal altid gennemse din ordre, før du afgiver den. Inden du afgiver din ordre, har du mulighed for at redigere de oplysninger, du har indtastet, som f.eks. leverings- eller faktureringsadresse samt betalingskortoplysninger.

Når du har foretaget din bestilling, vil du modtage en kvittering, som er en gengivelse af den ordre, du netop har givet. Kvitteringen er ikke er udtryk for, at ordren er behandlet, eller for at der er indgået en aftale med dig og os. Aftalen er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse fra os.

Du vil modtage en ordrebekræftelse fra os pr. email, når din bestilling er gennemført, og vi har accepteret din ordre. Vi opbevarer din ordre og ordrebekræftelsen, og du kan til enhver tid få en kopi heraf ved at kontakte os.

Som køber er det dit ansvar at tjekke om ordrebekræftelsen – aktivitet, dato og tidspunkt – er i overensstemmelse med det bestilte. Hvis ikke, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til os pr. e-mail eller telefon, så din ordre bliver korrekt.

Gyldighed

Vi gør opmærksom på, at en booking først er endeligt gældende, når sælger har fremsendt bekræftelse herpå. Booking af oplevelser mv. er alene gyldig til den dato og tid, som står på bekræftelsen.

Gavekort er som udgangspunkt gyldige i 3 år fra datoen for udstedelse i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om forældelse.

Levering

Når køb af oplevelse, spil eller gavekort er bekræftet af os via hjemmesiden, bliver bekræftelsen og/eller spil/gavekort sendt pr. e-mail til køber.

Levering af fysiske spil sker med GLS til pakkeshop, som vælges i løbet af Checkout. Typisk er leveringstiden 3-5 hverdage fra vi modtager en bestilling online, til pakken leveres i den valgte pakkeshop.

Gavekort

Gavekort er som udgangspunkt gyldige i 3 år fra datoen for udstedelse i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om forældelse og kan ikke ombyttes til kontanter eller refunderes. Gavekort kan som udgangspunkt heller ikke bruges sammen med andre rabatter eller spil (downloads såvel som brætspil) medmindre det tydeligt fremgår af gavekortet.

Gavekort udstedes som udgangspunkt til et navn valgt af køber indenfor 24 timer. Har køber under bestillingen ikke skrevet til hvilket navn gavekortet skal udstedes, vil vi sende en mail og spørge hvem gavekortet skal udstedes til. Modtager vi ikke svar herpå, vil gavekortet efter få dages svartid blive udstedt uden navn og tilsendt køber på mail. Penge for køb af gavekort trækkes altid først når gavekortet afsendes herfra.

Såfremt købers gavekort bortkommer, kan et nyt rekvireres ved personlig henvendelse til os. Det er dog et krav, at køber kan forevise gyldig billedlegitimation samt give korrekte oplysninger om hvilket telefonnummer og hvilken e-mailadresse, der er opgivet ved køb. Vi forbeholder os retten til at afvise sådanne forespørgsler, såfremt vi efter vores vurdering alene ikke finder de modtagne oplysninger korrekte.

Ændring eller annullering af bestilling

Efter bestilling kan du ændre din bestilling ved at kontakte os direkte. Bemærk dog vores til enhver tid gældende afbestillingspolitik.

Uden at være forpligtet til at betale erstatning eller i øvrigt dække dine omkostninger, er vi berettigede til at annullere et køb i følgende situationer:

  • hvis der er sket en utilsigtet fejl på vores website, som f.eks. en betalingsfejl.
  • hvis dine betalingsoplysninger ikke kan verificeres eller ikke er korrekte.
  • hvis vi har mistanke om, at din bestilling er afgivet i ond tro eller i relation til ulovlige aktiviteter.

Vi vil forsøge at løse problemet, ligesom vi naturligvis vil underrette dig om en eventuel annullering, før den finder sted. Hvis en annullering finder sted, vil vi returnere alle eventuelle betalinger uden meromkostninger for dig.

Priser og betaling

Alle priser er dagspriser, som opdateres løbende.

De priser, der fremgår på hjemmesiden er gældende på købstidspunktet. Vi forbeholder os retten til at ændre vores priser, men det påvirker naturligvis ikke bestillinger, som vi har accepteret ved at fremsende en ordrebekræftelse.

Den samlede pris du accepterer, når du sender os din bestilling, er det beløb, vi vil trække på det angivne betalingskort eller via mobilepay, når vi har afsendt dine varer.

Transaktionsgebyrer til både kort- og mobilepay betalinger betaler vi.

Når du afgiver en bestilling, vil dit betalingskort blive autoriseret. Hvis dit kort ikke bliver autoriseret, vil du modtage en besked på skærmen om, at autorisationen mislykkedes, og du vil derefter blive bedt om at vælge en anden betalingsmåde.

Afbestilling/reducering af Escape Room bestilling

Når du booker hos os, trækker vi aldrig pengene før I ankommer og Afbestillinger er gratis. Afbestilling kan ske både telefonisk og skriftligt via mail. 

Møder I ikke op på det bestilte tidspunkt, betragtes det som “no show” og refundering ydes ikke. Dette skyldes, at vi har personale siddende og venter på jer samt at rummet jo er reserveret til jer, så vi dermed ikke har mulighed for, at sælge det til andre.

Ved arrangementer der indeholder ydelser, som ikke kan afbestilles kan der forekomme fuld betaling.

Hvis du fortryder dit køb af fysiske varer (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, som løber fra den dag, du har modtaget varen. Fortrydelsesretten gælder for alle fysiske varer, uanset hvordan du vælger at betale.

Fortrydelsesretten kan kun benyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.  

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Dvs. en evt. foliering omkring varen ikke må være brudt.

Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:

Escape Room Roskilde ApS
Margrethehåbsvej 114
4000 Roskilde

…sammen med fakturakopi eller anden dokumentation som tydeligt indikerer hvilken ordre det drejer sig om.

(Send ALTID direkte til ovenstående adresse. Ikke til en pakkeshop eller et posthus – de vil ikke blive afhentet og det er dit ansvar, at varen kommer retur til ovenstående adresse for at en fortrydelsesret kan gøres gældende. Returnering til pakkeshop vil koste et gebyr på kr. 100 såfremt vi skal afhente pakken der).

Hvis du nægter modtagelse af varen, bliver vi opkrævet returfragt af vores transportør, hvorfor det beløb vil blive fratrukket ved tilbagebetaling af beløbet. Personlig aflevering på ovenstående adresse kan kun ske mod forudgående aftale, da vi ikke altid er tilstede.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Den eneste omkostning du har, når du fortryder et køb, er portoen til at sende varen tilbage til os.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Det er alene dit ansvar at pakken kommer retur til vores adresse.

Reklamation, Escape room oplevelser

Reklamation over Escape Room oplevelser skal ske skriftligt og være os i hænde seneste 7 dage efter arrangementsdatoen. Henvendelser vil blive besvaret hurtigst muligt.

Reklamation, fysiske varer

Når du køber fysiske varer, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere indenfor “rimelig tid”, efter du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt.

Er reklamationen berettiget, betaler vi returfragten. Kontakt os for at få en returlabel.

Når du returnerer varen, bedes du så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.

Tvister

Enhver tvist, der involverer os og køb på vores hjemmeside, er underlagt dansk ret og de danske domstole, medmindre præceptiv lovgivning tilsiger andet.

Markedsføring

Sequre ApS og Escape Room Roskilde er berettiget til at optage kunder på referencelister til brug i henhold til markedsføring. Samtykke hertil gives ved accept af handelsbetingelserne. Kundens samtykke hertil kan til enhver tid tilbagekaldes ved skriftligt meddelelse herom.

Behandlingen af dine personoplysninger

Vi respekterer dit privatliv og behandler naturligvis dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen på området.

Forbehold

Sælger tager følgende forbehold:

Forbehold for fejl i priser samt for udsolgte varer og arrangementer.

Forbehold for trykfejl og/eller systemfejl genereret af bookingsystemet.

Forbehold for at kunne ændre pladstildelingen.

Forbehold for at afvise holdet/enkelte deltagere hvis disse møder op med 15 minutters forsinkelse af det bookede tidspunkt.